Skøn wok-ret med peberfrugter, fersken og mange dejlige krydderier.
Spis retten som tilbehør til kød eller fisk med ris eller nudler.
Nok til 2 personer.
Du skal bruge:
1 løg
1 forårsløg
1 fed hvidløg
7 cherrytomater
1/2 tsk. Cayenne-peber
1 grøn peberfrugt
1 rød peberfrugt
1 fersken
1 tsk. hakket frisk ingefær
Salt og peber
1 tsk. tørret timian
Sådan gør du:
Opvarm en wokpande og hæld olie i. Snit løget i fine tern og hæld i gryden.
Rør rundt, så det ikke brænder på, og dæmp lidt for varmen.
Snit forårsløget i fine skiver og tilføj i retten. Rør rundt og svits løgene.
Skyl tomaterne og skær i kvarte. Tilsæt i retten og rør rundt.
Tilsæt Cayenne-peber og rør rundt i retten. Lad alt stege mørt og gyldent ved middel varme. Rør rundt indimellem.
Skyl peberfrugterne og skær dem i snitter. Tilføj i retten og rør rundt.
Skyl ferskenen og del den. Fjern stenen, og skær frugten i snitter der tilsættes i retten.
Rør rundt og lad retten simre til alt er mørt.
Smag til med salt og peber og tilsæt timian.
Lad retten simre lidt videre ved lav varme mens retten vendes rundt.
Velbekomme!
Comments