top of page
Forfatters billedemollyrosenhoney

Solbær-gele'

Opdateret: 12. mar. 2023

Skøn og nem solbær-gele' lige til et stykke godt morgenbrød over lidt smør eller som underlag for vanillecremen på nederste bund i lagkagen.

Hvis du er heldig, at have en solbærbusk i haven, så gør dig selv den tjeneste at bruge lidt af solbærhøsten på denne skønne gele'.



Du skal bruge:

600 g. solbær

300 g. sukker

1,5 dl. vand



Sådan gør du:


Skyl og rens solbærrene. Nip alle små stilke af.

Hæld bærrene i en gryde og tilsæt vandet.

Lad bærrene koge op.

Når bærrene koger, så rør i gryden, og dæmp da varmen så bærrene derefter simrer.

Rør rundt i gryden indimellem.

Lad bærrene simre i ca. 10 min.

Placer en si over en skål, og si solbærrene så alt solbærsaften samles i skålen.

Rør rundt i bærrene i sien, så bærrene presses og saften sies fra.

Når al saften er samlet i skålen, hældes saften tilbage i gryden.


Gør et glas klar ved at rense og skolde det, så det er klar til det skal bruges.


Solbærsaften tilsættes sukkeret, og det bringes i kog. Skum fjernes undervejs.

Lad solbærsaften koge i 4-5 min. Rør rundt undervejs.

Hæld derefter solbær-gele'en i det rene og skoldede glas, og luk til med det samme.

Sæt glasset på køl, og lad det stå 1 dag for at stivne, inden det bruges.



Jeg har brugt et patent-glas med tætsluttende låg til gele'en, men et rengjort syltetøjsglas, rødbedeglas eller lignende med låg kan også fint bruges.




God fornøjelse med den lækre solbær-gele'!


31 visninger0 kommentarer

Comments


bottom of page