top of page
Forfatters billedemollyrosenhoney

Rabarber med Rosmarin og crumble-dej med chokolade og peanutbutter

Årets første rabarber er brugt på den skønneste opskrift med rabarber der er vendt i honning og rosmarin og bagt med et låg af lækker crumble-dej med mørk chokolade og peanutbutter.

Opskriften er uden hvidt sukker, men i stedet sødet med honning, dadler og mørk chokolade.



Rabarber med Rosmarin og crumble-dej med chokolade og peanutbutter


Opskriften er til ca. 4 personer.


Du skal bruge:


260 g. rabarber stængler ( 10 stængler )

1 Rosmarin-kvist

1 spsk. flydende honning


50 g. mørk chokolade

3 spsk. crunchy peanutbutter

10 tørrede dadler

100 g. smør

100 g. havregryn


Sådan gør du:


Tænd ovnen på 180 grader varmluft

Skyl rabarberne og skær blade og ender af.

Skær rabarberne i skrå skiver på 2-3 cm.'s længde.

Fordel rabarber-stykkerne i et lille ovnfast fad.



Rabarber med Rosmarin og crumble-dej med chokolade og peanutbutter


Skyl Rosmarin-kvisten og nip så alle blade af kvisten direkte over rabarberne. Sørg for at der ikke følger kvist med, men kun de bløde blade.

Fordel flydende honning over rabarber og rosmarin. Vend det hele rundt, og lad det trække imens crumble-dejen tilberedes.



Rabarber med Rosmarin og crumble-dej med chokolade og peanutbutter


Hak chokolade i helt små stykker, og hæld chokoladestykkerne i en skål.

Tilsæt peanutbutter. Hak dadler i skiver og små stykker og hæld i skålen.

Rør chokolade, peanutbutter og dadler sammen.

Tilsæt smør og vend det i blandingen.

Tilsæt havregryn og saml dejen.


Fordel crumble-dejen over rabarberne i det ovnfaste fad.



Rabarber med Rosmarin og crumble-dej med chokolade og peanutbutter


Sæt fadet i midten af ovnen, og lad det bage 40 minutter ved 180 grader varmluft.


Lad kagen køle lidt af inden den nydes enten som den er til en kop the eller kaffe, eller tilsat græsk youghurt, cremefraiche eller vanille-is som en dessert.





Velbekomme og rigtig god fornøjelse!





122 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page