Skønne, lette og sprøde kager med et touch af mokka der er perfekte til en kop kaffe eller the en eftermiddags-stund.
15 kager
Du skal bruge:
MARENGS:
4 æggehvider
200 g.sukker
1 tsk. Nescafe'
1 cm. kogt vand i et krus
Tilsæt 1 tsk. Nescafe' i en kop. Overhæld med kogende vand så der er ca. 1 cm. vand i bunden af kruset.
Tænd ovnen på 100 grader varmluft. Tag en bageplade ud, og læg bagepapir på.
Rør rundt i kaffen, og lad den køle af.
Del æggeblomme fra æggehvide
Pisk æggehviderne næsten stive
Bland sukker i lidt efter lidt. Pisk indimellem og imens sukkeret tilsættes lidt efter lidt.
Tilsæt 3 tsk. kaffe i marengsen. Pisk indtil massen er stiv.
Fyld massen i en sprøjtepose med tyl og sprøjt 15 runde kager. Begynd fra midten og sprøjt marengsmasse udad rundt. Der skal være 3 stk. på hver række og 15 ialt.
Det resterende marengsmasse sprøjtes ud i små rosetter imellem kagerne.
Sæt pladen i midten af ovnen og bag marengsene i 75 minutter.
CREME:
4 dl. is-kaffe
1 brev cremepulver
3 tsk. kaffe
2 spsk. florsukker
2 spsk. cremepulver
PYNT:
Hindbærdrys af tørrede hindbær
Vindruer
Lav en creme af cremepulver og iskaffe. Pisk cremen godt. Tilsæt kaffe og rør rundt. Sæt på køl i 15-20 min. Tag cremen ud og tilsæt sigtet florsukker og rør rundt. Tilsæt derefter cremepulver og rør cremen ensartet. Sæt cremen tilbage på køl.
Efter 75 minutters bagetid tages marengsene ud af ovnen. Lad dem køle af et par minutter inden de tages fra bagepladen.
Sæt dem på serveringsfadet pænt ved siden af hinanden.
Fyld en sprøjtepose med creme og top hver marengsbund med mokka-creme. Drys med hindbærdrys og top med kvarte vindruer. Pynt med en roset på toppen.
Server kagerne med en kop kaffe eller the.
God fornøjelse :)