top of page
Forfatters billedemollyrosenhoney

Kanelstegte Æbleringe



Den skønneste måde, at bruge dine æbler på. Har du et eller flere æbletræer i haven og har kogt nok æblegrød, bagt nok æblekage og presset nok æblemost af de æbler der hænger på træet eller som er faldet ned på græsset, og savner en anden lækker lille ret at bruge dine æbler på, så prøv denne opskrift.

Det vil du ikke fortryde.


Til 2 personer.

Du skal bruge:

5-6 æbler i mellemstørrelse

Sukker

Kanel

Smør


Sådan gør du:

Skyl æblerne.

Fjern kernehuset med en udstikker eller en urtekniv.

Skræl æblerne med en urtekniv eller kartoffelskræller.

Tag et skærebræt og en skarp kniv, og skær æblerne i skiver.



Bland en lille skål sukker med kanel. Tilsæt så meget kanel du syntes om, og vend kanelsukkeret ensartet.

Tag en stegepande og smelt 1-2 spsk, smør i den.

Fordel det smeltede smør rundt i panden. Skru lidt ned for varmen.

Vend æbleringene i kanelsukkeret så det er godt fordelt



Læg æbleskiverne der har været vendt i kanelsukker på panden.

Fordel æbleskiver på hele panden og lad dem stege og simre ved middelhøj varme.

Vend dem efter 3-5 minutter og lad dem stege og simre på den anden side.

Skru lidt ned for varmen og flyt lidt rundt på æblerne, så de ikke brænder på.



Vend dem efter 3-5 minutter igen, og lad dem simre lidt i den varme sukkermasse et par minutter inden de tages af panden med en paletkniv, og lægges på en tallerken.


Portionsanret æbleringene direkte på en dessert-tallerken.

Pas på, tallerkenen kan blive ret varm i bunden lige efter at æbleringene er lagt på.

Læg lidt kvark, creme fraiche, græsk youghurt, vanille youghurt, flødeskum eller is ved siden af de kanelstegte æbleringe og server.

Nyd den skønne dessert eller snack i fulde drag.


Velbekomme!



10 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page