Denne ret er den skønneste frokost man kan lave sig, hvis man har fokus på Lowcarb eller Keto.
Den mætter så godt, og den kan egentlig spises både til frokost og til morgenmad.
Hvis man kan undvære det søde til morgenmad og bare gerne vil have fokus på mæthedsfølelsen fra morgenstunden, så er den perfekt også til morgenmad.
Kombinationen af den bløde Hytteost med neutral let saltet smag, den knasende sprøde og let søde Snack Peber, den fyldige og lækre Avocado, det lette spicy indslag af Paprika og den smagfulde Parmesan ost går bare så godt sammen. Mangler der lidt salt og peber til smagen, tilsætter man bare det.
Retten er godt fyldt med Proteiner og sunde sager, og kun ganske lidt fedt og kulhydrat, så den er et virkelig godt valg til hvis man gerne vil være mæt og sund og samtidig undgå kulhydrater, så man kan gå ned i vægt.
Jeg har brugt 2 æg i retten, men vil man gerne have den mere mættende, tilsætter man bare 3 æg.
Til 1 person:
Du skal bruge:
4 gode spsk. Hytteost ( ca. 225 g. )
1-2 Avocado
1 stor Snack Peber eller 5-6 små Snack Pebre
2 æg
1/2-1 tsk. Paprika
1 drys revet Parmesan ost direkte over hele retten.
Salt og Peber efter smag
Sådan gør du:
Sæt æggene til at koge i en lille kasserolle. 8 min. kogetid er passende hvis de skal være smilende.
Tilsæt Hytteost i en dyb tallerken.
Halver Avocadoen, fjern stenen og løsn Avorcadoen med en skarp kniv rundt i kanten. Derefter skæres den i skiver eller stykker.
Fordel over Hytteosten
Gem stenen hvis du vil have den til, at spire.
Snit Snack Peber i mindre stykker og fordel i midten af retten.
Når æggene har kogt 8 min. tages gryden af varmen, og vandet hældes fra. Æggene skylles godt med koldt vand.
Tag skallen af æggene og dem i halve. Fordel over retten med den smilende side opad.
Drys Paprika over. Tilsidst drysses Parmesan ost over retten.
Smag til med salt og peber.
Tip!
Hvis du gerne vil have din Avocado sten til at spire, så kan du læse HER hvordan du bedst kan gøre.
Det er et forsøg værd, for det er altid dejligt at kunne dyrke nyt helt selv!
Velbekomme og rigtig god fornøjelse!
Commentaires