Den lækreste marmelade får du med denne opskrift. Tag på blomme-jagt og fyld en skål eller to. Er de modne på træet smutter de af af sig selv af, når du tager fat i blommen. Hvis de mangler at modne lidt mere, hænger de lidt bedre fast.
Du skal bruge:
1800 g. blommer
900 g. sukker
Sådan gør du:
Halver blommerne og fjern kernerne. Saml de halve blommer i en skål.
Når alle blommerne er ordnet, skylles de godt i koldt vand.
Vej sukker og blommer af.
Har du kun 1 kg. halve, udkernede blommer, så brug 500 g. sukker.
Tag en stor gryde og læg blommer og sukker lagvis i gryden. Start med et lag blommer, derefter sukker, så blommer osv. Læg låg på eller sølvpapir over tilsidst og sæt gryden på køl.
Lad blommer og sukker stå og trække et døgn.
Næste dag tages gryden ud af køleskabet, og sukkervandet tages fra gryden med en plastik-grydeske over i en anden gryde. Al sukkervandet, eller så meget som muligt som det er muligt at få fra blommerne, hældes i gryden.
Sukkervandet koges ind under omrøring til det bliver tykkere. Lad det småkoge og simre ved middelvarme. Vær tålmodig, det tager mindst 1/2 time før det begynder at tykne. Når blomme-siruppen er tilpas, hældes den over blommerne i den store gryde.
Blommer og sirup blandes godt og koges op. Der røres rundt. Lad blomme-marmeladen småkoge ved middelvarme.
Gør imens glas klar til marmeladen. Nogle glas kan tåle at blive skoldet i kogende vand, nogle kan ikke. Hvis de kan tåle det kogende vand, så skold glas og låg i kogende vand. De fleste glas der har været brugt til glas-kartofler, rødkål og syltetøj kan tåle at blive skoldet. Hvis glasset ikke kan tåle det, så skyl glasset i Atamon. Da hældes en sjat i bunden af glasset og låget skrues godt på. Atamon vendes rundt i glasset så det rammer alle sider og låg.
Når marmeladen har kogt færdig efter 1/2 time, hældes marmeladen på glas. Glassene lukkes til med låg med det samme.
Sæt på køl og sæt klistermærke på, når glasset er kølet af.
Rigtig god fornøjelse!
Коментарі